Jobtræning og praktik på Nymølle?

Skal du aktiveres? Skal du i praktik?

Går du med en lille naturvejlederspire i maven, og er du arbejdsløs, så har Århus Kommunes naturcentre måske en jobtræningsplads til dig!

Om du er biolog, geolog, pædagog, lærer eller noget helt andet er mindre væsentligt. Lyst til formidling, kreative evner, ansvarsbevidsthed og en stor naturinteresse er mindst lige så vigtige evner. 

Da vores økonomi ikke levner plads til lønudgifter, må alle former for aktivering desværre ikke belaste vores budget.

Der er to primære funktioner der skal tilgodeses i forbindelse med aktivering på naturcentrene; a) formidling, b) "praktiske gris". Alt efter dine ønsker og kvalifikationer vil opholdet bliver skruet sammen efter at begge parter bliver tilfredse.

Du kan læse naturcentrenes "brainstom" til aktivering ved et lille klik her: "brainstorm".

På naturcentrene tager vi normalt også forskellige praktikanter ind for kortere eller længerevarende ophold.

Vi har jævnligt praktikanter fra landbrugsskolerne, skovskolen og seminarierne.

Da vores økonomi ikke levner plads til lønudgifter, vil alle former for praktik desværre være ulønnede.

Som praktikant vil du indgå i naturcentrets normale aktiviteter alt efter årstiden og varigheden af praktikforløbet.

Elever fra folkeskolen er også velkomne, men det forudsætter at de har et udtalt ønske om en grøn uddannelse.

Er du nysgerrig - så kontakt os!

Er du nysgerrig - så kontakt os!