Brainstorm til indhold af aktivering

Arbejdsopgaver:

Formidlingsmæssige 

Du vil primært indgå som naturvejledernes assistent og vil derfor være med til opbygning af små udstillinger, produktion af plancher og foldere, hjemmesider, assistere ved og selv forestå praktisk afvikling af naturvejlederarrangementer, telefonpasning og lettere kontorfunktioner og administration osv.

Er du i formidlingspraktik må du også forvente en vis mængde praktisk relaterede opgaver - centret skal jo fungere!

Praktiske

De praktiske opgaver spænder vidt, men et udpluk kan være; slibning af knive og økser, træfyring, rengøring, fodre dyr, slå græs, bygge fuglekasser, oprydning, reparation af udstyr og inventar, gå til hånde, kopiere, lettere kontorarbejde etc.

 

Mål:

I løbet af ansættelsesperioden arbejdes frem mod, at du selvstændigt skal kunne varetage det praktiske arbejde på et naturcenter og selv forestå i hvert fald nogle typer af arrangementer med et tilstrækkeligt højt naturfagligt og formidlingsmæssigt niveau.

Puljejobbene stiler således mod at træne og kvalificere dig til at kunne varetage jobs som naturvejlederassistenter eller evt. selvstændige naturskoleledere på naturcentre og naturskoler under f.eks. amt og kommune, samt ansættelse ved natur- og skovbørnehaver, aktivitetscentre og ved Statsskovvæsenets naturformidling, men alle former for  m.m.

For de mere praktisk tilknyttede personer vil aktiveringens udbytte kunne bruges som f.eks. pedelmedhjælper, ejendomsfunktionær eller ungdomsklubmedhjælper.

Midler:

Naturcentrenes budgetter levner desværre ikke mulighed for at betale løn. Vi forventer derfor, at din evt. deltagelse i kurser bliver bevilliget via din handlingsplan. Relevante kurser vil normalt være oprettet på naturcentrene og amtscentral samt naturvejlederforeningens og Energi- og Miljøministeriets korte kurser i naturvejledning m.m.

 

Personerne:

Aktiveringen henvender sig primært til personer med en akademisk eller mellemlang uddannelse inden for naturfaglige og/eller pædagogiske områder. Det vil typisk være langtidsledige lærere eller biologer med ringe erhvervserfaring, men pædagoger, landskabsarkitekter og personer med forstlig eller jordbrugsmæssig baggrund kan også komme i betragtning.

Vi har gode jobtræningserfaringer med personer helt uden videregående uddannelse men med feltbiologisk eller ledererfaring fra friluftsliv og spejderkorps m.m.

Uddannelse- og jobtræningsforløbet er meget individuelt og således stærkt afhængigt af den enkeltes engagement og personlige kvalifikationer.

Vi ser helst at du bliver tilknyttet i mindst 12 måneder for at få et helt års cyklus med i dit forløb, men kortere perioder kan også lade sig gøre. Aktiveringen afsluttes med en udtalelse og evt. en anbefaling.

 

Stederne:

Aktiveringen vil foregå på et af Naturforvaltningens tre naturcentre: Nymølle, Sølyst og Ørnereden, der alle har en uddannet naturvejleder ansat.

Aktiveringenpladsen vil være tilknyttet det enkelte naturcenter, men for at sikre størst mulig alsidighed i uddannelsen, kan en rotation de tre centre imellem evt. aftales. Centrene kan således tilsammen forestå træning af 3-5 puljejobspersoner ad gangen .