Når landmanden sprøjter sine marker med bekæmpelsesmidler - pesticider - er det for at bekæmpe vilde planter (ukrudt), insekter, svampe eller snegle, der skader afgrøden, og dermed sikre et højt udbytte. 
Sprøjtebehovet skyldes, at moderne afgrøder nok er højtydende men også sårbare. De er ikke så modstandsdygtige overfor insekt og svampeangreb som de vilde planter. Heller ikke i kampen om næringsstoffer og leveplads er de konkurrencedygtige. Derfor er det ofte nødvendigt at hjælpe afgrøderne, hvis udbyttet skal optimeres.

Alle pesticider i Danmark skal godkendes af Miljøstyrelsen, før de må sælges. Antallet af godkendte midler er gennem de senere år blevet reduceret og brugen af sprøjtemidler er også for nedadgående.

Brugen af pesticider har nogle utilsigtede virkninger på miljøet. Dyr og planter i og omkring markerne kan blive påvirket direkte af sprøjtegiftene, eller de kan påvirkes indirekte ved at deres fødegrundlag reduceres. Mennesket kan også påvirkes, hvis sprøjtegiftene udvaskes til grundvandet, eller hvis der er pesticidrester i vore fødevarer. For at undgå det sidste er der fastsat en sprøjtefrist, der siger hvor lang tid før høst, man må sprøjte. Sprøjtefristerne er fastsat afhængigt af de forskellige pesticiders nedbrydningshastighed.