Ca. 10% af Danmarks areal er dækket af skov, hvoraf ca. ¼ er statsskove og resten er kommunale eller private skove. 

I 1989 besluttede staten at skovarealet i Danmark skal fordobles i løbet af en trægeneration, hvilket er ca. 80-100 år. Det var i høj grad et spørgsmål om at finde en anden anvendelse af den landbrugsjord, det ikke længere kunne betale sig at dyrke.

Da løvtræer klarer sig bedre end nåletræer de fleste steder i Danmark, og da løvskove har et mere varieret plante- og dyreliv end nåleskove, er det Skov- og Naturstyrelsens mål at forøge andelen af løvtræ. Private skovejere kan derfor få et højere tilskud til at plante løvskov fremfor nåleskov. Samtidig er landbrugsjordene, som man tilplanter, bedre voksesteder for løvtræer end de heder og sandjorde, man tidligere typisk brugte til skovrejsning. Derfor er det alt i alt mere rentabelt at plante løvskov nu end tidligere.