Landskabet har undergået en kraftig forandring på grund af menneskets indgriben i naturen. Før i tiden efterlod man blot grusgravene og de andre råstofgrave, når indvindingen var ophørt. De gamle grave lå som sår i landskabet. 
I dag tillades ny indvinding kun, hvis der på forhånd foreligger en godkendt plan for efterbehandling - f.eks. en regulering af terrænet, påføring af muldlag og beplantning. Der kan efterbehandles til mange formål; natur, landbrug, skovbrug, friluftsliv, bebyggelse osv.

Råstofferne findes ikke i ubegrænsede mængder, og det er ofte ødelæggende for landskabet at indvinde dem. Derfor søger man nu at begrænse indvindingsområderne. 
Råstofloven fra 1992 opfordrer til at spare på forbruget af de danske råstoffer - gode råstoffer bør ikke bruges til formål, hvor de kan erstattes af ringere råstoffer eller affaldsprodukter. Derfor genanvendes allerede i dag stort set al flyveaske fra kraftværker og forbrændingsanlæg som råstof til bl.a. vejbyggeri.

De vigtigste myndigheder i råstofsammenhænge er amtsrådene samt Skov- og Naturstyrelsen under Miljø- og Energiministeriet. Det er disse myndigheder, der giver tilladelse til råstofindvinding på henholdsvis land og hav, og fastsætter de nærmere betingelser for indvinding og efterbehandling.

Grusgrav ved Højebjerg

Udvinding af råstoffer fra den danske undergrund sætter sine tydelige spor mange steder. Således også her, hvor den tidligere grusgravning har skabt bakker og givet mulighed for dannelse af en mindre sø. Stedet bruges nu kun som rekreativt område (skydebane). Gå ikke ind i området, hvis der skydes!